AutoSSL som du finder i CPANEL > "SSL/TLS STATUS", er den funktion som udsteder SSL Certifikat til dit domæne og subdomæner.

Alle domæner og subdomæner som peger til dit webhotels IP adresse bliver automatisk beskyttet af AutoSSL.

Manuel udstedelse af SSL certifikat

Hvis mod forventning der ikke ligger et gyldigt SSL certifikat i SSL/TLS STATUS oversigten, så kan du bruge "Run AutoSSL" til at forsøge at få det udstedt.

Undersøg inden om dit domæne bruger vores navneservere, og/eller om domænet/subdomænerne peger til dit webhotels IP adresse via DNS pegning. 

DNSSEC fra tidligere udbyder skal deaktiveres

I nogle tilfælde hvor domænet tidligere har været i brug hos en anden udbyder, så kan der være en chance for at DNSSEC stadig er aktivt. Dette kan i nogle tilfælde skabe problemer med DNS propagering, og skal derfor slåes fra inden forsøg på at køre "Run AutoSSL". For .dk domæner gøres dette via DK Hostmaster selvbetjening. For andre domæne typer gøres det via den udbyder du bruger til at betale den årlige domæne fornyelse.

Efter DNSSEC fra tidligere udbyder er deaktiveret, kan det opsættes igen via CPANEL kontrolpanel, hvis man forsat ønsker at beskytte sit domæne imod DNS hijacking.

Tvang af SSL certifikat fornyelse

Hvis dit SSL certifikat imod forventning ikke bliver korrekt fornyet, så er det muligt at tvinge dette.

Det gør man ved at afinstallere det eksisterende SSL certifikat igennem "SSL/TLS" igennem CPANEL kontrolpanel.

Efter det gamle SSL certifikat er slettet, så kan man igen bruge "Run AutoSSL" til at udstede et nyt.

Let's Encrypt alternativ mulighed

Hvis man ønsker selv at stå for udstedelse og vedligeholdelse af SSL igennem Let's Encrypt, så er dette også muligt via CPANEL kontrolpanel.

Når SSL installeres via Let's Encrypt har du mulighed for selv at vælge domæne og/eller subdomæner som du ønsker at beskytte.

Med denne funktion, kan du også selv vælge om du vil validere SSL via HTTP-metoden, eller via DNS-metoden.

  • HTTP-metoden kræver at dit domæne eller subdomæne peger på din webhotels IP adresse, da en bot vil besøge denne for at validere.
  • DNS-metoden kræver at dit domæne bruger vores navneservere, så en bot kan validere en midlertidig DNS værdi som automatisk oprettes for dig.
Hjalp dette svar dig? 0 Kunder som kunne bruge dette svar (1 Stem)